Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Troels Trier

Oprindelig forfatter TBi Seneste forfatter Redaktionen

Troels Trier, f. 17.1.1940, dansk sanger og sangskriver; gift m. Dea Trier Mørch 1977-79. Troels Trier, som er akademiuddannet billedkunstner, bibragte dansk rock en ny vinkel i Røde Mor, der med ham som grotesk, dynamisk frontfigur blev et af 1970'ernes store navne.

Med Rosa (1974), en samling mere private sange, igangsatte Troels Trier en solokarriere, som i 1980'erne førte til stor folkelig yndest med plader som Bøf Med Løg (1986), hvor han og hustruen, Rebecca Brüel (f. 1940), kærligt-ironiserende hylder bodega-Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Bille: Troels Trier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174216