Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tommy Seebach

Oprindelig forfatter TBi Seneste forfatter keuner

Tommy Seebach, 14.9.1949-31.3.2003, dansk sanger, pianist, komponist og producer, far til Rasmus Seebach. I pigtrådsgruppen Sir Henry & His Butlers fik Seebach fra 1965 idolstatus og skrev samtidig flere af gruppens hits, fx Monkey's In Wood (1969). Gruppen fik et mere dansktopagtigt repertoire, og Seebach indledte i 1975 en solokarriere. Her bevægede han sig inden for samme stil og fik med sine effektive dansksprogede numre flere hits, bl.a. de rytmisk dansante Disco tango (1979) og Krøller eller ej (1981) samt den mere balladeagtige Under stjernerne på himlen (1993), alle vindere af Dansk Melodi Grand Prix. Den sidstnævnte fik en bundplacering ved finalen i Dublin og medvirkede indirekte til, at resten af Seebachs karriere blev noget nær en fiasko. Fra 2011 er Under stjernerne på himlen blevet rehabiliteret af sønnen Rasmus Seebach på cd og ved koncerter.

I 2010 udsendte dokumentaristen Sami Saif (f. 1972) filmen "Tommy", der gennem interviews med familie og kolleger og familiens hjemmevideoer gør rede for Seebachs karriere og deroute.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Bille: Tommy Seebach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156999