Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Sandmen

Oprindelig forfatter PRein Seneste forfatter Redaktionen

The Sandmen, dansk rockband, dannet 1985 i København af Allan Vegenfeldt (f. 1964), sang, Stefan Jensen (f. 1961), guitar, Ole Wennike (f. 1958), bas, og Michael Rasmussen (f. 1959), trommer. Gruppen spillede rockmusik, der var inspireret af 1960'ernes britiske rhythm'n'blues- og rockscene, og tilførte den punkens energi og oprør. Fra 1988 kom bluesguitaristen Sam Mitchell (1950-2006) med og professionaliserede både gruppens musik og ambitioner. Alligevel mislykkedes en international lancering i forbindelse med albummet Western Blood (1988, am. version 1989) og en efterfølgende turné i USA. Til gengæld udviklede The Sandmen sig i Danmark med albummene Gimme Gimme (1991) og Sleepyhead (1992) samt mange hundrede koncerter til et af den danske rockscenes mest autentiske bands. The Sandmen blev opløst i 1995, men genopstod i 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Reinholdt Nielsen: The Sandmen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155290