Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tøsedrengene

Oprindelig forfatter TBi Seneste forfatter Redaktionen

Tøsedrengene, dansk rockgruppe, dannet i 1978 af Klaus Kjellerup (f. 1954), bas og sang, Henrik Stanley Møller (f. 1953), keyboards og sang, Michael Bruun (f. 1950), guitar, Aage Hagen (f. 1953), keyboard, og Jan Sivertsen (f. 1955), trommer.

De to første lp'er tog afsæt i jazzrocken, men sangeren Anne Dorte Michelsens medvirken på Sig du ka' li' mig i 1981 indvarslede et stilskift. Sammen med Kjellerup og sangeren Maria Bramsen (f. 1963) tegnede hun den næste plade, Tøsedrengene 3 (1982), som gjorde det stærkt reggae-influerede band til et af 1980'ernes populæreste i Danmark med sødmefyldt hverdagsnærhed og musikalsk mundrethed.

Tøsedrengene, der ofte plagedes af indre uoverensstemmelser, blev opløst i 1986.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Bille: Tøsedrengene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176045