Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Swan Lee

Oprindelige forfattere ABN og Sneum Seneste forfatter keuner

Swan Lee, dansk rocktrio, dannet i 1999 og centreret omkring sangeren Pernille Rosendahl, der tidligere havde sunget med bl.a. Savage Rose og med band i eget navn. På trods af flere tilbud om pladekontrakt, også fra udlandet, valgte Swan Lee at arbejde helt i eget regi. På eget selskab, Go Go Records, udsendtes i 2001 singlen Tomorrow Never Dies og debutalbummet Enter med en række drømmende rock- og popsange. Swan Lee bestod da desuden af Jonas Struck (f. 1972), guitar, og Emil Jørgensen (f. 1972), trommer. Gruppen, der opnåede stor popularitet med sin internationalt orienterede og stilsikre musik, blev opløst i 2005. Filminstruktøren Christina Rosendahl (f. 1971), der er søster til forsangeren, har i dokumentarfilmen Stjernekigger (2002) beskrevet gruppens første år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Jan Sneum: Swan Lee i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167900