Svend Nicolaisen, 1908-1991, dansk kapelmester. Nicolaisen ledede fra 1932 sit eget orkester med bl.a. engagementer i en række københavnske etablissementer. Fra 1940 blev han orkesterleder i varietéen Montmartre (det senere ABC Teater), hvorfra han med ugentlige radiotransmissioner opnåede en landsdækkende popularitet. I 1952 blev han kapelmester i restaurant Valencia, som han overtog ledelsen af i 1964. I årevis medvirkede Nicolaisen i Danmarks Radios middagskoncerter, og frem til midten af 1980'erne ledede han med stor succes sit orkester i Tivolis Promenadepavillon med sin specialitet, den tidløse populærmusik.
Svend Nicolaisen
Faktaboks
Svend Nicolaisen
- Født
- 1908
- Død
- 1991
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.