Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Nicolaisen

Oprindelig forfatter Lands Seneste forfatter Redaktionen

Svend Nicolaisen, 1908-1991, dansk kapelmester. Nicolaisen ledede fra 1932 sit eget orkester med bl.a. engagementer i en række københavnske etablissementer. Fra 1940 blev han orkesterleder i varietéen Montmartre (det senere ABC Teater), hvorfra han med ugentlige radiotransmissioner opnåede en landsdækkende popularitet. I 1952 blev han kapelmester i restaurant Valencia, som han overtog ledelsen af i 1964. I årevis medvirkede Nicolaisen i Danmarks Radios middagskoncerter, og frem til midten af 1980'erne ledede han med stor succes sit orkester i Tivolis Promenadepavillon med sin specialitet, den tidløse populærmusik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Landsvig: Svend Nicolaisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131625