Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steffen Brandt

Oprindelig forfatter Sneum Seneste forfatter Redaktionen

Steffen Brandt, f. 14.6.1953, dansk sanger, sangskriver og keyboardspiller. Steffen Brandt startede i 1973 den aarhusianske rockgruppe Taurus. Gruppen havde en karakteristisk tung og symfonisk sound, der bl.a. slog an på det tyske marked. Orkestret blev opløst i 1979, men en del af medlemmerne fortsatte i rockgruppen TV-2. I dette band markerede Brandt sig som en begavet sangskriver med talent for at udnytte et godt hverdagssprog udtryksfuldt, ofte med ironi og samfundssatire.

I 2009 udgav han sit første soloprojekt, dobbelt-cd'en Baby Blue med egne gendigtninger af en række Bob Dylan-sange, som også blev fremført som teaterkoncert sammen med Trine Dyrholm.

Steffen Brandt har sideløbende været aktiv som debattør og foredragsholder, bl.a. på skoler og højskoler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Sneum: Steffen Brandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50566