Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sneakers

Oprindelig forfatter TBi Seneste forfatter Redaktionen

Sneakers, dansk rockgruppe, dannet 1979 med sangeren Sanne Salomonsen, Morten Kærså (f. 1957), keyboards, Mikkel Nordsø (f. 1955), guitar, Jacob Andersen (f. 1960), percussion, Klaus Menzer (f. 1961), trommer, og Christian Dietl (f. 1962), bas. Med baggrund i jazz-rock-miljøet satte Sneakers en ny hjemlig standard for rytmisk nuanceret og musikalsk teknisk kompetence, og med Sanne Salomonsen som opsigtsvækkende frontfigur fik det flittigt turnerende band succes allerede fra debutpladen i 1980, der blev fulgt op af Sui Sui (1981), Rou'let (1982) og Katbeat (1984). Gruppen opløstes i 1985. Musikerne har siden hver for sig sat deres præg på dansk rock. Gruppen gendannedes kortvarigt i 1998.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Bille: Sneakers i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161529