Shu-bi-dua
Shu-bi-dua i oktober 1975. Bagest: Michael Bundesen, Bosse Hall Christensen, Niels Grønbech, Claus Asmussen. Forrest: Michael Hardinger, Jens Tage Nielsen.
Shu-bi-dua
Af /Ritzau Scanpix.

Den danske pop- og rockgruppe Shu-bi-dua var i en lang periode op gennem 1970'erne og 1980'erne Danmarks bedst sælgende med over seks millioner solgte album.

De tidlige år

Gruppen blev stiftet i 1973 og udgav samme år tre hit-singler, alle baseret på kendte amerikanske sange — Fed rock (lanceret som Jailhouse Rock i 1957 af Elvis Presley), Stærk tobak (Twist and Shout fra 1961 med bl.a. The Isley Brothers og The Beatles) og Rap jul (lanceret som White Christmas i 1942 af Bing Crosby). Året efter udkom det første album, der blot hed Shu-bi-dua, og bortset fra deres femte album 78'eren (selvfølgelig fra 1978) gav gruppen ikke pladerne titler, kun numre. Bandets sidste studiealbum, Shu-bi-dua 18, udkom i 2005.

Medlemmer af Shu-bi-dua

Gennem årene havde gruppen mange udskiftninger, men toneangivende for gruppens specielle stil var sangeren Michael Bundesen (1949-2020), guitaristerne Claus Asmussen (f. 1949) og Michael Hardinger (f. 1948), bassisten Kim Daugaard (f. 1951), pianisterne Jens Tage Nielsen (f. 1949) og Jørgen Thorup (f. 1960) samt trommeslagerne Gunnar "Bosse" Hall Christensen (f. 1949) og Peter Andersen (f. 1962).

Michael Bundesen var egentlig ikke en fremragende sanger, og hans scenepersonlighed også noget akavet, men i kraft af en smittende humor, skarpe tekster og virkelig dygtige musikere var både gruppens plader og koncerter utroligt populære. Man forsøgte ikke mindst i pressen at skabe en konkurrence mellem "Shubberne" og 1970'ernes andet store band, Gasolin', men mange kunne lide begge grupper og købte deres plader i 100.000-vis.

Shu-bi-duas stil

Shu-bi-dua havde sans for raffinerede ordspil og underspillet humor, og det gik lige i danskernes hjerter. Det var svært at slå sig på Shu-bi-dua, også selvom de havde kant.

Shu-bi-dua gjorde sig først bemærket med humoristiske "undersættelser" af rockklassikere, der grundlagde bandets position som et familievenligt rockensemble; fx blev Chuck Berrys Johnny B. Goode med reference til Jeppe Aakjær til Lulu rocken går. Fra tredje album i 1977 begyndte gruppen at skrive flere og flere sange selv, bl.a. Hvalborg (1976), Vuffeli-Vov (1977), Danmark og Den røde tråd (begge 1978) samt den royale Sorgenfri (1980). De blev — ikke mindst pga. gruppens tæft for at skrive enkle og sangbare melodier — en del af det danske sangrepertoire, hvilket Midsommersangen (1980), gruppens nye melodi til Holger Drachmanns digt Vi elsker vort land, også er et godt eksempel på.

To numre, Midnatsluskeren og Brdr. Gebis, viser spændvidden i gruppens tekstlige univers. Den første fra bandets debutalbum indeholder linjer som "Midnatslusker er min profession/en etrusker forklædt som grøn melon", som for det første er et sjovt rim, et vrøvlevers, men teksten har også mindelser om forfatteren Aage Hermanns (1888-1949) digt Futurisme fra 1918, der begynder: "Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos". Brdr. Gebis fra 6'eren er et omvendt take på rockgruppen Bee Gees, hvis navn er en udtale af bogstaverne B og G (Brothers Gibbs). Ikke mindst storebror Barry Gibb havde mange og store tænder, og Shu-bi-dua vendte genialt bogstaverne om til G og B, som blev til gebis. Sangen var endvidere en flot og kærlig hyldest til Bee Gees discostil i slutningen af 70'erne.

Comeback og opløsning

Michael Bundesen i 2010
Michael Bundesen i front for Shu-bi-dua på Skanderborg Festival i 2010.
Michael Bundesen i 2010
Af /Ritzau Scanpix.

Michael Bundesen holdt i årene 1984-1987 pause fra gruppen, hvis popularitet dalede. I 1990'erne fik Shu-bi-dua comeback dels med genudsendelse af deres hidtidige lp'er på cd, dels med flittig koncertaktivitet og en række nye sange som fx landeplagen Sexchikane (1992) til melodien fra Miriam Makebas Pata Pata.

I 1997 spillede Shu-bi-dua ved indvielsen af Storebæltsforbindelsen; passende for en gruppe, der var så altfavnende dansk, og som blev en institution i dansk rock- og pophistorie.

I 1997 forlod gruppens medstifter Michael Hardinger bandet efter uoverensstemmelser om den musikalske linje. Han ville forny musikken, mens de andre ville "stå med halvandet ben i fortiden og det sidste halve i nutiden og fremtiden". I 2005 forlod også Claus Asmussen gruppen, og i 2011 fik Michael Bundesen en hjerneblødning, hvorefter gruppen reelt gik i opløsning. Bundesen døde i 2020.

50-års jubilæum

I anledning af 50-året for den første plade har Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup fra det oprindelige band startet Shu-bi-dua 2.0, som gav "Shu-bi-læumskoncert" på Plænen i Tivoli i efteråret 2023 og turnerer i 2024. Endvidere har forfatterne Jan Poulsen (f. 1962) og Jacob Wendt Jensen (f. 1966) udgivet Den røde tråd — 50 år med Shu-bi-dua, hvor man for første gange får hele historien fortalt af gruppen selv og folk omkring dem.

Shu-bi-duas album

Alle Shu-bi-duas album er blevet genudgivet ad flere omgange både fysisk og digitalt med ekstranumre.

Titel Udgivelsesår
Shu-bi-dua 1974
Shu-bi-dua 2 1975
Shu-bi-dua 3 1976
Shu-bi-dua 4 1977
78'eren 1978
Shu-bi-dua 6 1979
Shu-bi-dua 7 1980
Shu-bi-dua 8 1982
Shu-bi-dua 9 1982
Shu-bi-dua 10 1983
Shu-bi-dua 11 1985
Shu-bi-dua 12 1987
Shu-bi-dua 13 1992
Shu-bi-dua 14 1993
Shu-bi-dua 15 1995
Shu-bi-du@ 16 1997
Shu-bi-dua 17 2000
Shu-bi-dua 18 2005

Herudover udgav gruppen fem livealbum og en lang række opsamlinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig