Safri Duo er en dansk slagtøjsduo bestående af Uffe Savery (f. 1966) og Morten Friis (f. 1968), der begge i 1977 blev medlemmer af Tivoligarden, og begge i 1992 tog afgangseksamen som percussionister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ensemblet indledte i 1990'erne en international karriere og var dansk statsensemble 1996-1999.

Faktaboks

Også kendt som

Safri Percussion Duo

Duoen er kendt for virtuositet, dynamisk sceneoptræden og et bredt repertoire, som spænder fra arrangementer af populære klassiske klaverkompositioner til danske og udenlandske uropførelser af bl.a. solokoncerter med orkester.

I 2000 fik duoen et gennembrud i popmusikkens verden med Played-A-Live (The Bongo Song), et dance-techno-nummer med masser af slagtøj. Safri Duos første album i dance-regi var Episode II (2001). Sammen med senere udgivelser sikrede det duoen international opmærksomhed, bl.a. fik Safri Duo i 2001 MTVs pris som Best Nordic Act.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig