Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Krebs

Oprindelig forfatter PRein Seneste forfatter Redaktionen

Poul Krebs, f. 28.5.1956, dansk sanger, sangskriver og guitarist. Krebs debuterede i 1974 med sange til DRs Ungdomsredaktion. I 1977 dannede han sin første akustiske folkgruppe. Fra 1981-86 var han leder af Krebs Band, der bl.a. bidrog med sangen Sirius, Troen og Håbet på en støtteplade for Greenpeace (1983). Krebs fik herefter pladekontrakt som solist, og med afsæt i Bob Dylan-traditionen skabte han en gennemslagskraftig dansksproget rock med historiefortællende tekster. Sangen Morgendagens Tåber blev et hit på Dansktoppen i 1991, og Krebs fik sit helt store gennembrud med albummet Små Sensationer (1995). Sideløbende med sin produktion på over 500 sange har Krebs leveret kompositioner til Henning Stærk samt turneret med Steffen Brandt og Michael Falch som De Tre Tenorer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Reinholdt Nielsen: Poul Krebs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110829