Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oh Land

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Oh Land, egl. Nanna Øland Fabricius, f. 20.11.1985, dansk sanger, sangskriver, multiinstrumentalist og producer; gift med kunstneren Eske Kath. Som datter af en operasanger og en organist kom Nanna Øland Fabricius som barn på Det Kgl. Teaters Balletskole samt på den svenske kgl. balletskole, men måtte opgive denne karriere pga. en rygskade. Hendes debutalbum Fauna udkom i 2008 til generelt positive anmeldelser og hun slog internationalt igennem med opfølgeren Oh Land i 2011. Oh Land spiller sofistikeret, nyskabende, opfindsom, men samtidig iørefaldende elektropop.

Oh Land er tipoldedatter af Otto Fabricius, og titlen på debutalbummet er inspireret af dennes Fauna Groenlandica.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oh Land i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=278552