Faktaboks

Marie Frank
Født
28. august 1973

Marie Frank er en dansk sanger, sangskriver og guitarist. Marie Frank begyndte tidligt at arbejde med musik, bl.a. inspireret af amerikansk folk-rock.

Efter et ophold på en dramaskole i New York albumdebuterede hun i 1999 med Ancient Pleasures, hvorfra sangen Symptom Of My Time blev et hit i Danmark. I samme periode blev hendes sang Under The Water et dance-hit i Storbritannien i et remix af den danske technoduo Brother Brown.

Marie Frank udsendte i 2001 sit andet album, Vermillion, og i 2005 udsendtes den underspillede og drømmende Where the Wind Turns the Skin to Leather.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig