Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malk De Koijn

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Malk De Koijn, dansk rapgruppe dannet i 1994 af Tue Track (egl. Anders Brixen Kristiansen), Geolo Geo (egl. Janus Borup Staffe) og Blæs Bukki (egl. Lasse Bavngaard). Trioen vakte tidligt opsigt med sine sproggymnastiske fornyelser med et væld af slangudtryk, og den fik en position blandt de vigtigste danske rapgrupper.

En del af tekstuniverset refererer til fiktive lokaliteter, hvor gruppens medlemmer boltrer sig. Trioen har udgivet en del materiale, bl.a. albummene Smash Hit in Aberdeen (1998) og Sneglzilla (2002).

Malk De Koijn ophørte med at være aktive i 2004, og gruppens medlemmer involverede sig i diverse grupper, bl.a. Tue Track i hiphopprojektet Booty Cologne og Blæs Bukki i dancehallgruppen Bikstok Røgsystem samt i det balkaninspirerede Balstyrko.

Annonce

I 2009 gik Malk de Koijn sammen igen om et succefuldt comeback på Roskilde Festivalen, og i 2011 udsendte gruppen det anmelderroste album Toback to the Fromtime og begyndte at turnere igen.

Malk De Koijn på Facebook

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malk De Koijn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300315