Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lone Kellermann

Oprindelig forfatter Lands Seneste forfatter keuner

Lone Kellermann, 20.3.1943-30.4.2005, dansk sanger. Lone Kellermann sang i 1960'erne jazz og blues i det københavnske værtshusmiljø, men skiftede efterhånden til dansksprogede sange med et overvejende socialt engagement. Feministen Eva Langkow (f. 1946) og Dan Turèll skrev teksterne til debut-lp'en Lone Kellermann (1977), og i 1978 fik hun et hit med sangen Se Venedig og dø, skrevet af Gasolin'. Samme år havde hun en hovedrolle i Astrid Henning-Jensens film Vinterbørn. Lone Kellermann optrådte i flere revyer, bl.a. Cirkusrevyen i 1979, og med eget rockband deltog hun i koncerter og festivaler overalt i Skandinavien. I en årrække var hun tilknyttet Jytte Abildstrøms Teater. Som sangerinde formåede Lone Kellermann med sin frodige fremtoning og sin ukunstlede facon at nå ud til et meget bredt publikum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Landsvig: Lone Kellermann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105324