• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Kjeld Tolstrup

Kjeld Tolstrup, 25.6.1965-21.3.2011, dansk dj. Kjeld Tolstrup begyndte allerede at arbejde som dj i 1981 og viste snart, at han både kunne favne efterspørgslen efter tidens hits og samtidig finde fremtidens. Med sin kunnen blev han synonym i Danmark på genrens opstigen fra rendyrket pladevenden i 1980'erne til en central del af klubscenen og den elektroniske musik (se techno) fra 1990'erne og frem.

I sin karriere nåede Kjeld Tolstrup både at spille på fremtrædende klubber over det meste af verden samt ved større arrangementer som MTV Europe Music Awards i 2001 og OL i Athen i 2004. Derudover samarbejdede han med adskillige nationale og internationale musiknavne fra Sort Sol til Grace Jones og Björk samt var fødselshjælper for adskillige nye og ukendte danske bands.

2005-08 var Kjeld Tolstrup dj på Danmarks Radios populære radioprogram De Sorte Spejdere, og efterfølgende var han vært på radioprogrammet Unga Bunga s.m. kollegaen Le Gammeltoft (f. 1978), hvor de med succes promoverede elektronisk musik til et større publikum. En initiativ de to også plejede på pladeselskabet Sound of Copenhagen.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kjeld Tolstrup
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik