Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kai Normann Andersen

Oprindelig forfatter Lands Seneste forfatter keuner

Kai Normann Andersen, 11.4.1900-24.6.1967, dansk komponist, som med sin omfattende produktion af melodier til revyer og et halvt hundrede spillefilm har leveret et betydeligt bidrag til 1900-t.s danske sangskat. Efter succes med Du gamle Maane i Scalarevyen 1924 påbegyndte han et revysamarbejde med Ludvig Brandstrup om Co-Optimisterne og de senere Apollorevyer.

Med tonefilmene opnåede Normann Andersen igennem 1930'erne en landsdækkende popularitet med iørefaldende sange i film som Odds 777 (1932) og De blaa Drenge (1933), begge med Liva Weel, og de af Marguerite Viby lancerede i film som Mille, Marie og mig (1937), Komtessen på Stenholt (1939) og Sørensen og Rasmussen (1940).

Udvalgte melodier fra revyer og film
  • Du gamle Maane (Scalarevyen, 1924)
  • Hvor er du nu? (Co-Optimisterne, 1925)
  • Hun var hans lille Pige (Co-Optimisterne, 1925)
  • Pige, træd varsomt (Co-Optimisterne, 1926)
  • En lille Taare (Co-Optimisterne, 1927)
  • Tre røde Roser (Co-Optimisterne, 1931)
  • Titte til hinanden (Skal vi vædde en Million? 1932)
  • Gaa med i Lunden (Odds 777, 1932)
  • Glemmer du (Odds 777, 1932)
  • Kammerat, vær en Mand (De blaa Drenge, 1933)
  • Undskyld Hr. (Landmandsliv, 1933)
  • Gaa med (Landmandsliv, 1933)
  • Jeg har en Ven (Alle Mand på Dæk, 1934)
  • Jeg har elsket dig saa længe, jeg kan mindes (Mille, Marie og mig, 1937)
  • Man bli'r saa glad, naar Solen skinner (Københavnerliv, 1939)
  • Jens og Sofie (Sørensen og Rasmussen, 1940)
  • Man binder os paa Mund og Haand (Dyveke, 1940)
  • Jeg gi'r mit Humør en gang Lak (Dyveke, 1940)
  • Alle gaar rundt og forelsker sig (Alle gaar rundt og forelsker sig, 1941)
  • Flyv min Hest (Dagmarrevyen, 1943)
  • Herlig én sommernat (Dagmarrevyen, 1949)
  • Stemningsmelodi (Lejlighed til leje, 1950)
  • Musens sang (Mød mig på Cassiopeia, 1951)
  • Den allersidste dans (Mød mig på Cassiopeia, 1951)
  • Lille du (På tro og love, 1955)
  • Den gamle skærslippers forårssang (1955)

I besættelsestiden skrev han musikken til Kjeld Abells og Poul Henningsens revykomedie Dyveke (1940) og til Dagmarrevyerne, hovedsagelig i samarbejde med PH og Mogens Dam. I 1946 komponerede han musikken til Kjeld Abells skuespil Silkeborg med bl.a. en sørgemarch, der året efter blev anvendt ved Christian 10.s og i 1954 ved Martin Andersen Nexøs bisættelse.

Annonce

Kai Normann Andersen favnede vidt, men var først og fremmest musikalsk håndværker, ingen forkynder. Han skrev musik til to af Poul Henningsens mest programmatiske viser, Man binder os paa Mund og Haand (1940), hvor han genbrugte et tangotema fra en af sine spillefilm, og I dit korte Liv (1941). Kort forinden havde han komponeret Kaj Munks nostalgisk-antimodernistiske vise Saa sødt som i gamle Dage.

I 1950'erne skrev Normann Andersen musik til flere film, bl.a. Mød mig på Cassiopeia (1951), der har haft et så vitalt efterliv, at den i flere omgange og med forhåndsgaranteret succes er blevet hentet ind på teaterscenen som musical. Det væld af musik, der strømmede fra Normann Andersens hånd, var baseret på en stor musikteoretisk indsigt, og bl.a. derfor blev hans lette og iørefaldende tonesprog aldrig banalt.

Han er en af de få danske underholdningskomponister af internationalt format. 12 udvalgte sange af Kai Normann Andersen er optaget i Kulturkanon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Landsvig: Kai Normann Andersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37655