Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johnny Madsen

Oprindelige forfattere ABN og Ring Seneste forfatter PKN

Johnny Madsen, f. 31.3.1951, dansk sanger og guitarist, der debuterede som solist med lp'en De tørre er de best ... men våde er de flest (1982). Gennembruddet kom med det fjerde album, Udenfor Sæsonen (1988), med sangen om Færgemanden.

Musikalsk er Johnny Madsen inspireret af amerikansk blues og rock, mens hans tekster er danske hverdagsbilleder med finurlige ordkompositioner. I 1991 udsendte han albummet Bounty Blue, der indbragte ham LO's Kulturpris. Johnny Madsen, Allan Olsen og Lars Lilholt udgav sammen under navnet Dalton albummet Dalton (1992) og Tyve-Ti (2009).

Johnny Madsen er desuden aktiv kunstmaler med en ekspressiv og farvestærk udtryksform, og han driver et galleri i Nordby på Fanø, hvor han er bosiddende. Flere af hans billeder smykker partiet Liberal Alliances gruppeværelse på Christiansborg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Katrine Ring: Johnny Madsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120341