Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hotel Hunger

Oprindelig forfatter PRein Seneste forfatter Redaktionen

Hotel Hunger, dansk rockband dannet som Baby Hotel Hunger i 1985. I 1997 var bandmedlemmerne Jimmy Jørgensen (f. 1964), sang, Henrik Andersen (f. 1962), guitar, Michael Ziegler (f. 1962), bas, Kasper Foss (f. 1968), trommer, og Knut E. Haavik (f. 1969), guitar, keyboards og sang. Gruppen voksede ud af det københavnske punkmiljø, men inspireret af bl.a. The Cure skrev de en mere lystonet og melodiøs rockmusik. Efter at have udsendt albummet This Is Where The Fun Starts (1989) i USA, vendte Hotel Hunger interessen mod Danmark. Haavik og Jørgensen har komponeret en række publikumstræffere som Sweet Sweet (1994), Sitting In A Room (1995) og You Can't Have It (1996), der viser Hotel Hunger som et uhøjtideligt rockband, hvor spilleglæde og opfindsomhed er i højsædet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Reinholdt Nielsen: Hotel Hunger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93276