Hans-Erik Philip, f. 1943, dansk komponist. Med baggrund i jazzen har Philip lavet musik til tv og film. Han komponerede musikken til tv-serierne Smuglerne (1970-1971), Fiskerne (1977) og Strandvaskeren (1978, med tema indspillet af Dizzy Gillespie). På filmsiden har Philip bl.a. lavet musik til Astrid Henning-Jensens Vinterbørn (1978), Jan Troells Den umulige drøm (1982) og Vibeke Gads (f. 1943) Tøsepiger (1995). I 1982 instruerede han sammen med Søren Melson (1916-84) Det parallelle lig, som han også skrev musik til.