Faktaboks

Hanne Boel
Født
31. august 1957
Hanne Boel i 2009
Af .
Licens: CC BY 3.0

Hanne Boel, f. 31.8.1957, dansk soulsanger. Hanne Boel blev uddannet musikpædagog i 1979 og begyndte i 1981 at synge i soul-funk orkesteret Blast som en af tre kvindelige vokalister. De tre sangere (Tina Schäfer f. 1959, Lise Dandanell f. 1957 og Hanne Boel) blev i 1984 hædret ved den femte internationale sangerkonkurrence i Knokke (Belgien) med en førsteplads, og Hanne Boel blev samme år kåret som "European Top Star". Parallelt med arbejdet i Blast var Hanne Boel meget benyttet som backingsanger for en lang række danske kunstnere.

I 1988 udgav hun sin første soloplade Black Wolf, der demonstrerede hendes store register som soulsanger. Pladen, der umiddelbart blev en publikumssucces, blev i 1990 fulgt op af lp'en Dark Passion, som blev solgt i mere end 250.000 eksemplarer. I 1990'erne var Hanne Boel en af Danmarks mest efterspurgte rock- og soulsangere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig