Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dodo and the Dodo's

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

Dodo and the Dodo's, dansk pop-rock-gruppe, dannet 1986 af Dodo (egl. Maria Charlotte) Gad (f. 1962), sang, Jens Rud (f. 1962), guitar og sang, Steen Christensen (f. 1962), keyboard og bas, Lars Thorup (f. 1962), trommer, og Anders Valbro (f. 1963), guitar. Gruppens debut-lp Dodo and the Dodo's (1987) blev en umiddelbar salgssucces, og frem til 1992 var bandet et af Danmarks mest populære, der turnerede overalt. Dodo and the Dodo's skrev og producerede en række iørefaldende og rytmefaste popmelodier, herunder Giv mig hvad du har (1987), Sømand af verden (1987), Vågner i natten (1987) og Giv mig skibene tilbage (1992).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: Dodo and the Dodo's i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65749