Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Delta Blues Band

Oprindelig forfatter POluf Seneste forfatter Redaktionen

Delta Blues Band, dansk blues-rock-orkester dannet i 1968 af Troels Jensen (f. 1946), sang, guitar, keyboard, og Søren Engel (f. 1947), bas, sang. Disse to er gennemgående gruppemedlemmer sammen med Preben Feddersen (f. 1951), trommer.

Delta Blues Band blev hurtigt et af de førende blues-rockbands på den danske scene. Siden 1974 har den herboende amerikanske guitarist og sanger Billy Cross i perioder medvirket som solist. Under navnet Delta-Cross Band turnerede bandet i Skandinavien og Tyskland (1980-83) og udsendte bl.a. pladerne Rave On (1980) og Upfront (1981). I slutningen af 1980'erne optrådte gruppen som trio, men i 1990'erne turnerede den igen i en periode som Delta-Cross Band.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Olufsen: Delta Blues Band i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62901