Faktaboks

Caroline Henderson
Født
28. februar 1962

Caroline Henderson.

.

Caroline Henderson, f. 28.2.1962, dansk sanger, sangskriver og skuespiller med svensk-amerikansk baggrund. Efter mange forsøg både som skuespiller og sanger blev hun medlem af gruppen Ray-Dee-Ohh, hvor hun 1988-91 sammen med Maria Bramsen var sanger og frontfigur. Caroline Henderson medvirkede i teatergruppen Dr. Dantes rockshow Gasolin (1994) og solodebuterede med den kunstnerisk dristige og filmiske cd Cinemataztic (1995). Hun modtog syv grammyer for debutalbummet i 1996. Caroline Henderson gjorde et kunstnerisk comeback med de jazz-prægede album Don't Explain (2003), Made In Europe (2004) og Keeper of the Flame (2009).

Som led i det ellers retrospektive boxset Jazz Collection (2011) udsendte Caroline Henderson albummet Jazz, Love & Henderson med egne, delvis selvbiografiske sange. Jazz, Love & Henderson var samtidig det musikalske oplæg til en teaterforestilling, der fik premiere i januar 2012 på Østre Gasværk.

I 2013 udsendte Caroline Henderson det ambitiøse album Lonely House med musik af Kurt Weill, et tværsnit gennem hans tyske og amerikanske karriere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig