Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birthe Kjær

Oprindelig forfatter Lands Seneste forfatter keuner

Birthe Kjær. Foto fra 2010.

Birthe Kjær. Foto fra 2010.

Birthe Kjær, egl. Birthe Kjær Hansen, f. 1.9.1948, dansk sanger og revyskuespiller. Birthe Kjær slog igennem med Arrivederci Franz (1968) på Dansktoppen, som hun med sin klare ukunstlede sang og gode rytmeopfattelse kom til at præge de følgende år, bl.a. med sange som Den knaldrøde gummibåd (1970) og Sommer og sol (1971). Hun har flere gange deltaget i det danske Melodi Grand Prix, som hun vandt i 1989 med Vi maler byen rød; ved det europæiske Melodi Grand Prix fik hun en tredjeplads.

I 1972 debuterede Birthe Kjær som revyskuespiller og fik stor succes med Jeg går aldrig til bal uden trusser. Siden har hun deltaget i talrige revyer, fx Revykøbing i Nykøbing Falster, Holstebro Revyen (1994) og Cirkusrevyen (1990), og hun har optrådt på Amager Scenen og på Nørrebros Teater, ligesom hun har været studievært i flere tv-programmer.

I 1989 indledte Birthe Kjær som visesanger et samarbejde med guitaristen Lars Hannibal (f. 1951) og violinisten Kim Sjögren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Landsvig: Birthe Kjær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106782

Tags