Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Allan Olsen

Oprindelige forfattere ABN og TSjoe Seneste forfatter Redaktionen

Allan Olsen, f. 18.3.1956, dansk sanger, guitarist og sangskriver. Med musikalsk ballast i folkrock indledte Allan Olsen i 1980'erne et samarbejde med bl.a. Johnny Madsen og Lars Lilholt i Mystique Island Band og Dalton Trioen, men fandt fra 1988 et mere helstøbt musikalsk udtryk med gruppen Norlan, der resulterede i cd'erne Pindsvin i Pigsko (1992) og Rygter fra Randområderne (1994). Olsen begyndte at optræde solo og udsendte i 2000 det vellykkede album Onomatopoietikon. Olsen fastholder i sine sange et meget dansk univers, ofte set lidt skævt nedefra, beslægtet med Johnny Madsen og Niels Hausgaard. Han har fordansket sange af Randy Newman og Tom Waits.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Thorbjørn Sjøgren: Allan Olsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135194