Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Torsdagskoncerter

Oprindelig forfatter BViiN Seneste forfatter Redaktionen

Torsdagskoncerter, Danmarks Radios faste radiotransmitterede koncertserie med Radiosymfoniorkesteret og lejlighedsvis Radiokoret, indført på kammersanger Emil Holms initiativ.

Den første koncert, der havde Nikolaj Malko som dirigent, blev sendt 28. september 1933 fra Det Kongelige Teaters nye scene, som på det tidspunkt var overladt til Statsradiofonien; i den første sæson blev der også afholdt Torsdagskoncerter i Odd Fellow Palæet og i Københavns Domkirke.

1945-2008 fandt koncerterne sted i Radiohusets Koncertsal, og siden 2009 er de afholdt i Koncerthuset. Der afholdes 24 Torsdagskoncerter om året i flere abonnementsserier (2013-14).

Annonce

Læs mere om Danmarks Radio.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bendt Viinholt Nielsen: Torsdagskoncerter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173210