Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tivolis Koncertsal

Oprindelig forfatter BViiN Seneste forfatter Redaktionen

Tivolis Koncertsal, i Tivoli i København blev opført 1954-56 af arkitekterne Frits Schlegel og Hans Hansen og med facadeudsmykning af Mogens Zieler; scenens fortæppe blev udført af William Scharff. Tivolis Koncertsal var til 2009 fast base for Tivolis Symfoniorkester (Sjællands Symfoniorkester).

Koncertsalens maurisk inspirerede forgænger fra 1903 blev i 1944 sprængt i luften ved schalburgtage. Før har to mindre koncertsale afløst hinanden, den ældste opført i 1843. Den nuværende sal har 1692 siddepladser. Den blev 2005-06 renoveret af arkitektvirksomheden Nielsen, Nielsen & Nielsen, der også opførte en cirkelrund foyer i tre etager.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bendt Viinholt Nielsen: Tivolis Koncertsal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172495