Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Salzburg-festspillene

Oprindelig forfatter THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Salzburg-festspillene, siden 1920 en årlig tilbagevendende festival i Salzburg, som især er helliget Wolfgang Amadeus Mozarts musik. Fra begyndelsen satte bl.a. Richard Strauss en høj kunstnerisk standard, som i 1930'erne blev videreført af dirigenter som Bruno Walter,Arturo Toscanini og Wilhelm Furtwängler.

Efter 2. Verdenskrig er det høje niveau blevet opretholdt af bl.a. Herbert von Karajan og Karl Böhm.

Siden 1921 har Wienerfilharmonikerne været knyttet til festivalen, hvor de ikke blot opfører orkesterværker, men tillige bl.a. virker som operaorkester. Desuden gæsteoptræder talrige internationale kunstnere i de traditionsrige festspil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Hjort Jensen: Salzburg-festspillene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154939