Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Deutsche Oper Berlin

Oprindelig forfatter JC Seneste forfatter Redaktionen

Deutsche Oper Berlin, åbnede 1912 i Charlottenburg som Deutsche Oper i en klassicistisk bygning af arkitekten Heinrich Seeling (1852-1932); operaen har haft skiftende navne, indtil den i 1961 flyttede til sin nuværende bygning, opført af arkitekten Fritz Bornemann (1912-2007).

Deutsche Oper var sammen med festspilhuset i Bayreuth nazisternes vigtigste repræsentationsscene. Den var senere Vestberlins operastolthed - ligesom Deutsche Staatsoper var Østberlins - da byen var delt.

Omkring 2000 havde Deutsche Oper Berlin store økonomiske vanskeligheder og var truet af lukning. Komponisten Udo Zimmermann (f. 1943) havde ledelsen af operaen 2001-2003, instruktøren Kirsten Harms (f. 1956) siden 2004.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Christiansen: Deutsche Oper Berlin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63877