Carl Nielsen-fløjtekonkurrencen, The Carl Nielsen International Flute Competition, konkurrence afholdt hvert fjerde år i juni måned med Odense Symfoniorkester som vært, første gang i 1998.
1998 | Karlheinz Schütz, Østrig |
---|---|
2002 | Pirmin Grehl, Tyskland |
2006 | Alexandra Grot, Rusland |
Konkurrencen, der er åben for fløjtenister op til 30 år, har Carl Nielsens fløjtekoncert som obligatorisk programpunkt.
Konkurrencen blev i lighed med Carl Nielsen-klarinetkonkurrencen til som en udvidelse af Carl Nielsen-violinkonkurrencen. De tre konkurrencer afholdes i Odense hver sit år med fire års mellemrum under betegnelsen The International Carl Nielsen Competitions.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.