Rasleinstrumenter, musikinstrumenter, der går tilbage til forhistorisk tid. De findes i mange udformninger og materialer og tillægges ofte magisk kraft, fx hos den afrikanske heksedoktor. De kan bestå af småsten, grus, skaller eller tørrede frø, der rystes mod hinanden i en kalabas (maracas) eller rasler under dans, når de bæres trukket på en snor om hals, arme eller ben. Se også slagtøj.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.