Langfløjte, blæseinstrument, hvis rør oftest er cylindrisk boret og forsynet med op til syv fingerhuller. Tonedannelsen sker ved direkte anblæsning mod en skarp kant i fløjtens øverste ende. Langfløjten kendes over store dele af verden; mest udbredt er den arabiske nay-fløjte og den østeuropæiske kaval-fløjte.