Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pauke

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

Pauke. Solopaukist i Danmarks Radios Symfoniorkester, René Mathiesen, med fire af slagtøjsinstrumenterne. Fotografi fra 1997.

Pauke. Solopaukist i Danmarks Radios Symfoniorkester, René Mathiesen, med fire af slagtøjsinstrumenterne. Fotografi fra 1997.

pauke, (af ty. Pauke, af uklar opr., måske lydefterlignende), symfoniorkestrets vigtigste slagtøjsinstrument, bestående af en kedelformet resonator af kobber med et udspændt kalveskind, evt. plastmateriale. Det anslås af stokke med hoveder overtrukket med læder, filt eller svamp. Pauken er stemt i en bestemt tonehøjde, som kan ændres op til en kvint manuelt eller ved hjælp af en pedal med forbindelse til stemmeskruer. Instrumentet stammer fra de arabiske lande, og små eksemplarer kendes i Europa fra 1200-t., mens de store typer indførtes parvis sammen med trompeter i 1400-t.s europæiske militærmusik. I 1600- og 1700-t. optrådte parvise pauker stemt i kvartafstand, fx G-c, i kunstmusikken. I løbet af romantikken øgedes antallet af pauker i orkestret.

Se videoklip:Pauke. Nogle takter af Peter Tjajkovskijs 4. symfoni, fremført af René Jørgensen. © Søren Kuhn

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: pauke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139645