Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

panfløjte

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

panfløjte, blæseinstrument bestående af et varierende antal som regel kantblæste piber i forskellig længde, ofte af naturrør, fx bambus. Piberne, der normalt er lukkede i den nederste ende, er bundet sammen i et bundt eller i række. Dens oprindelse går flere tusinde år tilbage. I den græske oldtid dyrkedes den som hyrdeinstrument under navnet syrinx og ses bl.a. som attribut for Pan. I det gamle Kina var piberne ordnede i to rækker på hver syv piber, en mandlig (yang) og en kvindelig (yin) række. Det ældste sydamerikanske eksemplar, fra Inkakulturen i præcolumbiansk tid, er af sten og skåret i ét stykke. I rumænsk folkemusik spiller den en vigtig rolle, og den optræder i europæisk kunstmusik, bl.a. i Mozarts Tryllefløjten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: panfløjte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138135