Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

obo

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

Obo. Instrumentet i hænderne på solooboist i Radiosymfoniorkestret, Bjørn Carl Nielsen. Fotografi fra 1997.

Obo. Instrumentet i hænderne på solooboist i Radiosymfoniorkestret, Bjørn Carl Nielsen. Fotografi fra 1997.

obo, fællesbetegnelse for blæseinstrumenter med dobbelt rørblad, i snæver betydning den europæiske orkesterobo. Den moderne obo er konisk boret, og det dobbelte rørblad anbringes mellem læberne. Den består af tre dele med 16-20 huller, mange med klapper, og har et toneomfang på op mod tre oktaver. Oboen har en nasal, men udtryksfuld og gennemtrængende tone, og den ansætter kammertonen ved orkesterets stemning.

Ordet obo kommer af fr. hautbois, ordret 'højt træ', dvs. 'højtlydende træblæseinstrument'

Oprindelig var hautbois betegnelsen for skalmejetyper, men i midten af 1600-t. udvikledes især i Frankrig det nuværende instrument, som snart efter kunne høres i dramatisk musik. I 1700-t. beholdt oboen nogenlunde sin udformning og sin rolle i orkesteret både til dublering af strygestemmer og til solospil. I begyndelsen af 1800-t. udvikledes oboen af instrumentbyggere i Wien og Paris, bl.a. ved at antallet af klapper blev øget og boringen gjort mere præcis; senere videreudvikledes især den franske type, som blev fremherskende på Pariserkonservatoriet. Klangen og spilleteknikken er forskellige i de to systemer, og der eksisterer endog flere varianter af det franske, som er det mest udbredte.

Obofamilien omfatter som altinstrument oboe d'amore, som tenor oprindelig oboe da caccia eller taille, nu oftest engelskhorn, og som baryton heckelfon.

Annonce

Se videoklip:Obo. I skovens dybe, stille ro, folkemelodi, fremført af Anne Marie Lange. © Søren Kuhn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: obo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134165