Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

musikinstrumenter

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

musikinstrumenter, fællesbetegnelse for genstande, der anvendes til frembringelse af organiseret lyd.

Mennesket har til alle tider været optaget af dette fænomen; således har arkæologiske fund godtgjort, at stenaldermennesket har kendt til forarbejdede lydgivere, og billeder og skulpturer viser, at instrumenter har været anvendt i den antikke verden og i alle kulturer. I moderne tid interesserer man sig for musikinstrumenter fra hele verden og til alle tider. Variationerne og mangfoldigheden vidner om menneskets altid iboende fantasi og opfindsomhed.

Anvendelse

Musikinstrumenter har gennem tiderne haft forskellige funktioner og har udfyldt særlige behov i ethvert samfund. De kan tjene som meddelelsesredskaber, give signaler over lange afstande, de kan spille en rolle ved ritualer i religiøse eller verdslige sammenhænge, og de er uundværlige, når mennesket vil udtrykke sig i festligt lag eller i sørgelige anledninger. De benyttes til intim musiceren mellem få eller til storstilet samklang mellem mange. De bruges både til organiseret eller improviseret sammenspil og til enlig meditation. Musikinstrumenter er således et fast element i menneskets tilværelse fra vugge til grav i alle kulturer.

Annonce

Inddeling

Musikinstrumenter har deres egen systematik, og der er tiderne igennem gjort mange forsøg rundt om i verden på at bringe orden i mangfoldigheden; hertil er anvendt en række forskellige principper. Læs videre om musikinstrumenters inddeling.

Historie

Middelalderens instrumenter i Europa overtog kun ganske lidt fra antikken; lyren synes at have været den eneste overleverede. I øvrigt stammede de fleste enten fra de asiatiske lande med Byzans som mellemled... Læs videre om musikinstrumenters historie.

Musikinstrumentbygning

Musikinstrumentbygning er et fag med et langt spring fra hyrdens hjemmelavede hyldefløjte til det industrielt fremstillede instrument og den højt specialiserede håndværker... Læs videre om musikinstrumentbygning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: musikinstrumenter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128739