Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lyre

Oprindelige forfattere MG-J og MMu Seneste forfatter Redaktionen

Lyre. I den græske myte om Orfeus, sangeren fra Thrakien, fortælles det, at han med sin sang og sit lyrespil kunne få hele naturen til at lytte. Romersk mosaik fra 100-t. e.Kr. Musée Lapidaire, Vienne.

Lyre. I den græske myte om Orfeus, sangeren fra Thrakien, fortælles det, at han med sin sang og sit lyrespil kunne få hele naturen til at lytte. Romersk mosaik fra 100-t. e.Kr. Musée Lapidaire, Vienne.

lyre, (af gr. lyra), strengeinstrument, der overvejende spilles med fingrene eller et plekter. Lyren kan dokumenteres 2700 f.Kr. i Asien, hvorfra den udbredtes mod vest. Den klassiske græske kultur knyttede lyren til Apollon som symbol for musik og digtning. Med Romerriget nåede lyren hele det europæiske kontinent. Nord for Alperne findes rundlyren, som er kendt fra fragmentfund (ca. 500-800). I kirkekunst ses kong David både knipse og stryge en lyre. Strygelyren overlevede visse steder til 1800-t., mens den knipsede nu kun spilles i Østafrika.

I møbelkunsten vandt lyreformen indpas under klassicismen, især som støtte på lettere bordtyper som klap- og syborde, men også stolerygge blev udformet som lyrer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen, Mette Müller: lyre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119449