Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lut

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

lut, strengeinstrument af asiatisk herkomst, kendt fra omkring 2000 f.Kr. og udbredt over hele verden (se langhalslut). Fra arabiske kulturer kom lutten i 700-tallet til Europa, men fik her først sin storhedstid i 1500-1700-tallet (se lutenist).

Luttens pæreformede krop er sammensat af mange trælister, og det flade, tynde dække har oftest ét, ofte kunstfærdigt udskåret lydhul. Den korte hals med gribebræt er bred, og skruekassen sidder næsten vinkelret på halsen.

Annonce

I 1400-tallet var 4-5 strenge eller strengepar (kor) det almindelige, men omkring 1500 blev den sekskorede lut standard; en lut med ekstra basstrenge kaldes ærkelut eller theorbe.

Ordet lut kommer via fransk luth fra arabisk al-'ūd 'træet, instrumentet af træ'.

Lutten spilledes først med plekter, men fra omkring 1500 alene med fingrene. Musik for lut er ofte blevet optegnet i tabulatur.

Se også artiklen om ud.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: lut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119116