Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lur

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

lur, blæseinstrument fra bronzealderen, kendt fra ca. 1300-600 f.Kr. Luren, der måske efterligner dyrehorn, består oftest af flere rørdele af bronze, sammensat således at de danner et stort S, men kan også have andre former. Røret er konisk, 1,5-2,5 m langt og har ofte øverst en udsmykket endeplade, måske et solsymbol; nogle lurer er forsynet med små hængende metalplader eller en kæde.

Ordet lur kommer af norsk lur, oldnordisk lúðr, af usikker oprindelse.

De 60 bevarede lurer og fragmenter er fundet, ofte parvis, i landene omkring Østersøen, flest (39) i Danmark. Det første fund - og det største - var de seks Brudevælte lurer (1797).

Såvel musikken som lurernes funktion er ukendt, men der gættes på rituel, evt. militær brug. Luren kan klinge dybt og blødt, men også som dyrebrøl, og der er i 1900-t. foretaget flere indspilninger af dens klang.

Annonce

Lur betegner i senere tider også et folkeligt horninstrument, fx den lange norske neverlur, fremstillet af bark (norsk 'never') eller træstykker holdt sammen af bark e.l. og således beslægtet med alpehorn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: lur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119079