Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lirekasse

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

Lirekasse. Med sin gademusik tiltrækker spillemanden kvarterets børn, der er på vej ud for at sælge papirsblomster. Fotografi fra Århus i 1920'erne.

Lirekasse. Med sin gademusik tiltrækker spillemanden kvarterets børn, der er på vej ud for at sælge papirsblomster. Fotografi fra Århus i 1920'erne.

lirekasse, (vist efter ty. Leierkasten, 1. led Leier 'lire', via lat. fra gr. lyra, se lyre), lille pibeorgel, der klinger, når en stiftvalse eller kartonrulle med huller aktiverer lufttilførslen. Valsen drejes af et håndsving eller med elektricitet. Lirekassen har rod i antikke vanddrevne instrumenter, men bærbare typer kendes fra 1700-t., og især på hjul fik instrumentet betydning indtil omkring 1945 som levebrød for omvandrende lirekassemænd, der spillede et aktuelt populært repertoire. 1760-1850 anvendtes orgler med stiftvalser også i kirker bl.a. i England. Andre typer er karrusel-, markeds- og gadeorgler som spektakulær og lydstærk tillokkelse af publikum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: lirekasse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117392