Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koto

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

koto, (jap., af uklar opr., måske lydefterlignende), japansk strengeinstrument af træ, hørende til langciterne. Kotoen er sandsynligvis indført fra Kina i Naraperioden (710-784). Lydlegemet, der er aflangt og let konisk, ca. 190 cm i længden og ca. 24 cm i bredden, har hvælvet overside, hvorpå der er udspændt 13 silkestrenge. De stemmes pentatont og knipses med fingerplektre. Den spillende sidder på gulvet med kotoen stående vandret foran sig. Kotoen bruges både som solo- og akkompagnementsinstrument.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: koto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110511