Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kontrabas

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

Kontrabas. Solobassist i Radiosymfoniorkesteret Katrine Øigaard viser, hvorledes det dybeste strygeinstrument spilles, når der anvendes bue; her den tyske spillemåde med underhåndsgreb. Fotografi fra 1997.

Kontrabas. Solobassist i Radiosymfoniorkesteret Katrine Øigaard viser, hvorledes det dybeste strygeinstrument spilles, når der anvendes bue; her den tyske spillemåde med underhåndsgreb. Fotografi fra 1997.

kontrabas, strengeinstrument, det største og dybest stemte medlem af strygergruppen. I udformning er det nært beslægtet med gambefamilien.

Kontrabassen har sædvanligvis fire strenge, der er stemt i kvarter (E', A', D', G). Basmusik noteres i basnøgle (tenornøgle for det høje leje) og klinger en oktav dybere end noteret. Strengene stryges med bue, der enten føres med underhåndsgreb (tysk måde) eller overhåndsgreb (fransk måde).

Ordet kontrabas kommer af italiensk contrabasso, af kontra- og basso, se bas.

I jazzmusik udgør kontrabassen en vigtig del af rytmegruppen; her bruges oftest pizzicato, dvs. at strengene knipses med fingrene.

Annonce

Se videoklip: Kontrabas. Nogle takter fra Gustav Mahlers 1. symfoni, fremført af Marie Kølle. © Søren Kuhn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: kontrabas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109646