Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klokkespil

Oprindelig forfatter Langb Seneste forfatter Redaktionen

klokkespil, musikinstrumenter bestående af støbte bronzeklokker, stationært ophængt i kromatiske tonerækker. Tonerne frembringes vha. et såkaldt stokklaviatur, der giver mulighed for kontrol af tonestyrke og klang, ved et klaverklaviatur eller ved automatik, der styres på forudbestemte tidspunkter af et ur. Koncertklokkespil (carillon) har mindst to oktaver og stokklaviatur. Klokkespil findes normalt i kirke- eller rådhustårne, men kan være ophængt i særlige fritstående tårne, campaniler (se kampanile).

Det automatiske klokkespil kendes i Flandern fra 1300-t., og i løbet af 1500- og 1600-t. udvikledes både spillebordet og klokkernes klanglige egenskaber. I 1900-t. er der fremkommet elektromagnetiske spilleværk til de automatiske klokkespil, der også kan være computerstyrede. Af Danmarks 76 klokkespil, heraf 21 koncertklokkespil, er instrumenterne i Vor Frelsers Kirke i København og Kong Frederik IX's Klokkespil i Løgumkloster de mest kendte. Det moderne repertoire spænder fra originalmusik til arrangementer af kirkelig og verdslig musik, filmmusik, musicals osv. Klokkenister uddannes på fire skoler i Europa, bl.a. i Løgumkloster.

Endvidere må såvel instrumenter med stemte metalstave opsat som et klaviatur og anslået med små trækøller som rørklokker henregnes til klokkespil.

Annonce

Se videoklip:Klokkespil. Uddrag af H.C. Lumbyes Champagnegalop, fremført af René Jørgensen. © Søren Kuhn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Langberg: klokkespil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107255