Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klarinet

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

Klarinet. Soloklarinettist i Radiosymfoniorkesteret Niels Thomsen. Fotografi fra 1997.

Klarinet. Soloklarinettist i Radiosymfoniorkesteret Niels Thomsen. Fotografi fra 1997.

klarinet, fællesbetegnelse for blæseinstrumenter med enkelt rørblad, i snævrere betydning den kendte europæiske orkesterklarinet. Den blev sandsynligvis opfundet omkring år 1700 af Johann Christoph Denner i Nürnberg.

Klarinetten, der hovedsagelig har cylindrisk boring, er et transponerende instrument, der fra begyndelsen er blevet bygget i flere størrelser og stemninger. De hyppigst anvendte klarinetter i dag er B- og A-klarinet; sjældnere ses alt-, bas- og kontrabasklarinet. I jazzmusik bruges for det meste B- og i militærmusik Es-klarinet (sopranino).

Ordet klarinet kommer af italiensk clarinetto, diminutiv af clarino, et blæseinstrument, af latin. clarus 'klar, klartklingende'

Klarinetten består af fem dele: et næbformet mundstykke, hvis åbning på undersiden er dækket af rørbladet, fæstnet til mundstykket vha. bladskruer eller omviklet med snor (tysk praksis); birnen, der har afrundet form og bruges til regulering af stemningen; overdelen (til venstre hånd); underdelen (til højre hånd); og det tragtformede lydstykke. Klarinetten havde oprindelig to klapper, men den blev snart forsynet med en tredje, der dels forøgede omfanget med en halv tone nedad, dels udfyldte det spring, der opstår, når klarinetten ved overblæsning når duodecimen (og ikke som fx fløjte og obo oktaven). I anden halvdel af 1700-t. havde instrumentet fem klapper og et toneomfang på over tre oktaver. Fra omkring midten af 1800-t. overførtes Theobald Böhms klapsystem fra tværfløjten til klarinetten, og i dag er Böhmklarinetten med ca. 20 klapper og næsten fire oktaver den mest almindelige.

Annonce

Siden wienerklassikken har klarinetten haft plads i symfoniorkesteret, og i romantikken havde den sin blomstringstid som solo- og kammermusikinstrument; i 1900-t. har den stadig en fremtrædende rolle. Klarinetten er tillige udbredt som folkemusikinstrument. Se også bassethorn.

Se videoklip:Bolero af Maurice Ravel, fremført af Bue Skov Thomassen på es-klarinet. © Søren Kuhn

Se videoklip: Kattens tema fra Peter og ulven af Sergej Prokofjev, fremført af Marie Helene Bessesen. © Søren Kuhn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: klarinet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106869