Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kithara

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

kithara, (gr., af usikker opr.), strengeinstrument, mest kendt fra det antikke Grækenland og Rom, forbundet med guden Apollon. Fra lydkassen udgår to lodrette arme, og øverst mellem disse er anbragt en tværpind. De 7-12 strenge, der er udspændt mellem tværpinden og lydkassen, knipses med fingrene eller et plekter. Kitharaen er svær at skelne fra lyren, men var ofte lidt større, og lydkassen var af træ i modsætning til den græsk-romerske lyres skildpaddeskjold. Kitharaen anvendtes bl.a. til virtuost spil og sangakkompagnement.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: kithara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106706