Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinoorgel

Oprindelige forfattere MMag og OO Seneste forfatter Redaktionen

kinoorgel, (1. led kino 'biograf', fork. af kinematograf, af græsk kinema 'bevægelse' og -graf), pibeorgel beregnet til musikledsagelse af stumfilm. De fleste kinoorgler kunne imitere forskellige orkesterinstrumenter og frembringe en række livagtige lydeffekter.

Det populære Wurlitzer-orgel i Københavns Palladiumbiograf anskaffedes først i 1938, dvs. efter tonefilmens fremkomst, og blev brugt til musikalsk underholdning før filmene, til grammofonoptagelser og til radiokoncerter. Spillebordet og de resterende stemmer blev i 2000 erhvervet af Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Musse Magnussen Svare, Ole Olesen: kinoorgel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106425