Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

harpe

Oprindelig forfatter MMu Seneste forfatter Redaktionen

Harpe. En blind sanger akkompagnerer sig selv på en harpe af den åbne type. Gravmaleri fra Theben i Egypten fra ca. 1420 f.Kr.

Harpe. En blind sanger akkompagnerer sig selv på en harpe af den åbne type. Gravmaleri fra Theben i Egypten fra ca. 1420 f.Kr.

harpe, (af usikker opr.), knipset strengeinstrument, hvis strengeplan løber fra halsen mod kroppens dæk i en ret vinkel. Man skelner mellem bueharpe, hvis hals fortsætter i forlængelse af kroppen i en blid kurve, og vinkelharpe, hvor halsen møder kroppen i en skarp vinkel. De ældste afbildninger af sådanne "åbne" harper ses hos sumererne (ca. 3000 f.Kr.) og i Egypten (ca. 2700 f.Kr.). I nyere tid spilles åbne harper både i Asien og Afrika. På en tredje type forbindes harpens krop og hals med en søjle, som afstiver og styrker konstruktionen. Denne "rammeharpe" kendes fra 700-t. i Europa, og her begyndte man ca. 1580 at eksperimentere med forandringer i harpens teknik, i takt med at musikken inddrog stadig flere tonearter. Ca. 1680 opfandtes en mekanik til ændring af strengelængden og dermed tonehøjden ("hageharpe"). Pedalharpen, udviklet ca. 1720, flytter betjeningen af mekanikken fra hænderne til fødderne, og med S. Érards dobbeltpedalharpe (1810) fremkom den type, der kendes i dag. Den ældre harpe dyrkes dog stadig i Irland, hvor den har status af nationalinstrument.

Et egentligt koncertrepertoire for harpe blev udviklet i 1800-t. af komponister som F.A. Boieldieu, L. Spohr og Debussy. Det første betydelige danske værk med harpen i centrum er Niels W. Gades koncertouverture Efterklange af Ossian (1840).

Siden middelalderen har harpen nydt stor anseelse som symbol på musikkens guddommelige kraft. Grundlaget er dels den kristne tradition (Davidsharpen), dels den nordiske sagndigtning. Denne overlevering inspirerede 1800-t.s nationalromantik til at anvende harpen som tema i poesi, billedkunst og musik.

Annonce

Se videoklip:Harpe. Uddrag af Pianokoncert af Maurice Ravel, fremført af Freja Vigdis Søndergaard. © Søren Kuhn

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Müller: harpe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89103