Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

harmonium

Oprindelig forfatter OO Seneste forfatter Redaktionen

harmonium, (fr., afledt af harmoni), orgelharmonium, stueorgel, musikinstrument i familie med orglet, men med små, fritsvingende metaltunger i stedet for piber. Harmoniet blev opfundet og udviklet i 1800-t.; dets konstruktører forestillede sig, at det kunne vinde almindelig udbredelse som koncertinstrument, men det fik sin væsentligste betydning som prisbillig erstatning for klaver eller orgel i kirker, missionshuse, skoler, private hjem osv. Den almindeligste harmoniumstype er sugeluftsharmoniet, hvor luften suges forbi tungerne og ind i bælgsystemet; til brug i større rum er trykluftsharmoniet dog at foretrække på grund af dets friere og kraftigere klang. Bælganlægget betjenes normalt af den spillende ved hjælp af to trædeskamler. De fleste harmonier indeholder i lighed med orglet et udvalg af stemmer med forskellig klang og tonehøjde samt en række tekniske hjælpemidler (oktavkopler, crescendo-anordninger mv.). De største harmonier har to eller tre manualer samt pedalklaviatur.

Håndbetjente bordharmonier, hvor der spilles med én hånd, er meget benyttet i bl.a. indisk musik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Olesen: harmonium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89087